Følg eGo på Facebook   Kontakt eGo   Book tid online   Shop online og afhent i salonen

Jeg tager kun imod mobilepay & kontanter i salonen :-) Shop online og afhent i salonen.
Vejledninger > Spraytan > Generel information om spraytan

Generel information om spraytan


#1 Skrub din hud grundigt med handske (15 kr.)
#2 Brug ingen sæbe/showergel før behandlingen
#3 Brug ingen creme før behandlingen
#4 Brug inden deodorant/roll-on/make-up før behandlingen
#5 Skyl overskydende farve af efter 6-8 timer
#6 Undgå lange bade & svømmehal
#7 Fjern make-up med vand, ikke makeupfjerner der kan indeholde olie Der er ikke adgang til toiletfaceliteter i butikken. Din makeup skal være fjernet hjemmefra!
#8 Sved aldrig imens du har spraytan på huden
#9 Vedligehold din spraytan med creme efter første bad
#10 Vedligehold din spraytan med spray på dåse (149 kr.)

Væsker


PARFUMEFRI VÆSKE
Dette er den væske næsten alle får ved deres spraytan behandling. Især Medium er meget populær. Forskellen på Medium og Dark er ikke stor, rent farvemæssigt, men mange føler til gengæld at farven holder længere tid, når der vælges Dark. Dette er lidt "discount" væsken, som dog er aldeles fin, men der er nogle hudtyper som ikke helt fungerer med denne væske. Jeg kan endnu ikke sætte fingeren på, hvor problemet opstår af, men skulle du føle at farven bliver med orange skær, så kan jeg varmt anbefale at opgradere til nogle af de andre væsker, af noget bedre kvalitet.

LUKSUS COCO VÆSKE
Åh dette er bare min favorit. Nogle kan føle, at den er en lille tand for mørk, men det har ofte meget og gøre med, hvor brun man har det godt med at være. Det kan være svært at definere præcis hvilken væske der passer til dig, men hvis du godt kan lide og have en farve der kan ses, så vil jeg klart anbefale denne. Den er heller ikke i nærheden af at være så klistret på huden som Parfumefri er. Dog er der MEGET bronzer i denne væske, så man kan føle at farven nærmest forsvinder helt igen. Men husk på, at resultatet også skal være naturligt.

ST TROPEZ BRONZING MIST
Her får du virkelig kvalitet for pengene! St. Tropez er det ypperste indenfor spraytan, og de ved lige præcis hvad de laver. De bedste ingredienser og en af de væsker der falmer flottest og mest naturligt. Super Dark er til dig, som godt kan lide og have en masse farve. Husk dog stadig på, at resultatet skal stadig være naturligt, så når du har været i bad, vil du have en pæn naturlig og dyb farve. St. Tropez indeholder en masse grønne pigmenter, så der er ikke-orange-garanti uanset hudtype! Super Dark er meget intens ved påføring, så man kan blive skuffet, når farven har udviklet sig, og du samtidig har bronzer ovenpå, og man så skyller bronzeren af. Så føler man at meget af farven forsvinder. Derudover er den ret klistret bagefter, fordi der gerne skal godt med væske på. Express derimod er til de lidt mere forsigtige. Stadig super lækker, men lidt mere diskret og uskyldig. Mærkes næsten ikke på huden, men udvikler sig til at blive en farve tilsvarende Parfumefri Dark. Både Luksus COCO og St. Tropez må meget gerne sidde til dagen efter.

Hvor mørk bliver jeg af spraytan?
Det er utroligt svært at sige på forhånd, hvilken farve du vil foretrække.
Det anbefales, at man starter med MEDIUM, hvis man ved at man gerne vil have en farve som kan ses. LIGHT vil ofte blot give en glød, som holder 3-4 dage. Alle væskerne bevæger sig efter, hvordan du normalt tager imod farve ved almindelig solbrænthed, derfor er det meget individuelt hvordan dit resultat vil blive.

Med eller uden parfume?
Parfumefri væske er uden parfume, uden parabener! Indeholder IKKE alkohol eller andre stærke kemikalier, som ofte bidrager allergiske reaktioner og tør hud. Den parfumefri væske er dog også meget fedtet, og klistret på huden efter behandlingen, og vil være det er par timer efter.

Nye tatoveringer
Jeg anbefaler, at man venter til tatoveringen er helet, før man får spraytan. Nyere tatoveringer kan altså godt trække op i en misfarvning, fordi huden er så åben, og du derefter komme spraytan på. Så trækker din spraytan alt for dybt ned, og din tatovering kan blive permanent misfarvet. Sørg derfor for at vente minimum et par uger, og kom gerne et tykt lag creme på lige inden behandlingen. Alternativt kan du dække tatoveringen til. Spraytan vil ikke dække din tatovering. Spraytan er ligesom at få en kulør i solen.

Regnvejr
Ta' altid en paraply med og tøj der dækker hele din krop, hvis der er risiko for regnvejr. Din tan må ikke komme i kontakt med vand før efter 6-8 timer efter.

Træning/fitness/varme lande
Det anbefales absolut ikke, at man får en spraytan, hvis man har planer om, at dyrke meget hård motion eller skulle til et varmt land. Sveder man imens man har fået en spraytan, så kan det give pletter især under armene og imellem fingrene. Man må altså derfor ikke svede hverken lige før, under eller efter behandlingen. Når du har spraytan på din hud, betyder det at du ikke må svede, da farven ellers vil forsvinde hurtigere!

Spraytan til bryllup og konfirmation
Jeg anbefaler altid at man får en prøvebehandling før en vigtig dag. Det er meget vigtigt og finde ud af hvordan din krop reagere på spraytan. Det er meget invidiuelt, så derfor er det vigtigt at lære hvordan din farve sætter sig (dvs. hvor mørk du bliver af væsken), og ikke mindst hvordan farven falmer og om den smitter af.

Det skal siges, at jeg normalt ikke er stor tilhænger af, og bruge en forfærdeligt masse spraytan, op til f.eks. et bryllup eller en konfirmation. Hvis du er vant til at komme og få spraytan, så giver du den bare gas. Men er du ny indenfor spraytan, så vil jeg anbefale at du prøver det en gang eller to først.

Hvis du får det meget varmt i løbet af dagen, kan du komme til at smitte af på din hvide kjole. Hvis du har tendens til at få det meget varmt, f.eks. i forbindelse med overgangsalderen, så be' mig eventuelt om, at lade være med at sprøjte i armhulen, hvor det ofte er et problem. Så undlader jeg at spraye fra armhulen og cirka 20-30 cm ned. Det giver dog en blød overgang, da selve pistrolen sprayer meget bredt og fint. Men på den måde kan du undgå at få et tykt lag spraytan lige der hvor din kjole måske skal sidde strammest.

Sidst men ikke mindst: Hvis du på noget tidspunkt er i tvivl, så vælg hellere end gerne LIGHT, eller endnu bedre St. Tropez Express.

Ingredienser for PARFUMEFRI
Water (Agua),Dihydroxyacetone,Alcohol Denatured, Polysorbate 80,Phenoxyethanol,DMDM Hydantoin,Isopropyl Alcohol,FD&C Blue #1, FD&C Yellow #5, FD&C Red, # 40,Fragrance,FD&C Blue #1, FD&C Yellow #5, FD&C Red, # 40, FD&C Green # 5,Xanthan Gum,Erythrulose,Sodium Hyaluronic Acid,Camellia Sinensis(White tea) Extract,Organic Aloe Barbadensis Gel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor tit skal man have en spraytan behandling, hvis man altid vil være brun?
Den "gamle" farve skal altid enten være helt væk, eller være så jævn som mulig, inden du får en ny behandling. De fleste får en ny behandling hver 14. dag.

Vil mine kunstige negle tage skade af spraytan?
Nej! Kunstige negle tager ikke imod farve fra spraytan. Når du kommer creme på dine hænder og dine negle, så sørg for at komme creme på dine neglebånd, da disse kan tage imod farve.

Hvor længe holder spraytan behandlingen?
For de fleste holder farven i 1,5 uge. Dyrker du hård motion, vil farven holde en uges tid. Med DARK, er der mange der mener at farven holder helt op til 2 uger. Farven er dog altid pænest og mørkest de første 2-4 dage.

Hvor mange dage før et arrangement, bør jeg få spraytan?
Du kan sagtens få din spraytan dagen før et arrangement. Det ideele vil være, at få behandlingen 2 dage før. Så kan du tage to hurtige bade inden arrangementet, og være sikker på, at få al overskydende farve af.

Vil jeg se underlig ud lige efter behandlingen og indtil jeg går i bad?
Du vil se helt normal ud efter behandlingen. Der kan måske være lidt fregner eller mørke pletter. Dette vil udjævne sig efter dit bad.







Ego • Borgergade 23 • 9000 Aalborg
Alle tider skal bookes online her • CVR: 34 71 63 31
Se kontaktinformation & information om parkering her