Følg eGo på Facebook   Kontakt eGo   Book tid online   Shop online og afhent i salonen

Jeg tager kun imod mobilepay & kontanter i salonen :-) Shop online og afhent i salonen.

Generelle tips & tricks


Filtre dine hair extensions?
Så må du endelig ikke begynde og frisere håret en masse. Det vil blot få håret til at knække og du stresser din hovedbunden unødvendigt. Fokusér hellere på, at finde ud af hvorfor det filtre. Den hurtigste og nemmeste løsning er, at bade håret i TIGI Silky Smooth Serum. Og jeg mener virkelig bade håret. Giv det så meget serum, at håret bliver helt gennemblødt af det, vent til det er tørt ind og frisere med din tangle teezer. Gør det gerne igen, hvis det ikke har nok effekt første gang. Det er vigtigt og forstå, at det SKAL være serummet fra TIGI. Jeg kan ikke udtale mig om andre produkter!

#1 Tillægstip til tørre extensions: Brug IKKE shampoo i dine extensions, med mindre du har haft hårspray i håret. Det renser håret for meget og for hurtigt. Håret mister glans og vil hurtigere filtre!

#2 Tillægstip til tørre extensions: Har du brugt de rigtige produkter? Hvis håret føles tørt er det måske blevet udtørret fordi du ikke har brugt de produkter jeg anbefaler fra TIGI. Og så er det bare med at komme igang hurtigst muligt, inden håret udtørrer så meget, at der ikke er nogen vej tilbage!

#3 Tillægstip til tørre extensions: Vask håret om aftenen. Skyl hovedbunden grundigt. Lad håret tørre lidt. Kom TIGI Serious Conditioner i håret. Brug god tid på at få det fordelt ind imellem alle hårstrå! Flet håret og sov med kuren natten over. Dagen efter skyller du grundigt (da kuren er ret fed i konsistensen), og afslutter med Resurrection Conditioner. Når håret stadig er fugtigt kommer du rigelige mængder TIGI Silky Smooth Serum i håret. Føntør eller lad det lufttørre. Når det er tørt, så kommer du igen rigelige mængder TIGI Silky Smooth Serum i håret. Lad det tørre ind og frisere med en Tangle Teezer. Kom gerne mere TIGI Silky Smooth i håret i løbet ad dagen, indtil du føler at håret er mættet af produktet. Hvis du ikke føler en forskel, så har du IKKE brugt nok!

Klør hovedbunden?
Klø endelig IKKE igen!! Ofte kommer kløen de første par uger, men her handler om det at holde snitterne væk. Det er fordi dine hårrødder bliver super irriteret over alt den ekstra vægt, og især hvis man sætter håret stramt op. Derfor skal du give rødderne ro og fred. Endelig ikke klø igen, og sørg for at lade håret hænge løst (eller i en lav fletning) når du kan.

#1 Tillægstip til kløe i hovedbunden: Jeg oplever tit stor success ved at komme kokosolie eller babyolie på fingerspidserne og gnide det ned i hovedbunden inden jeg skal sove. Dagen efter vasker jeg håret som normalt. Det lindre kløe super godt!

#2 Tillægstip til kløe i hovedbunden: Jeg vil generelt anbefale at lade extensions lufttørre når man har muligheden, men tit kan det altså give problemer med kløe i hovedbunden, hvis man ikke får tørret hovedbunden ret hurtigt, med microweft metoden. Det er kun et problem jeg oplever med microweft. Nogle kan fint lade det lufttørre, men hvis du oplever problemer med kløe, så ville jeg undersøge om det kan være derfor. Husk også at passe på med ikke at "brænde" dig i hovedbunden med din føntørre, da det også kan føre til irritation.







Ego • Borgergade 23 • 9000 Aalborg
Alle tider skal bookes online her • CVR: 34 71 63 31
Se kontaktinformation & information om parkering her