Følg eGo på Facebook   Kontakt eGo   Book tid online   Shop online og afhent i salonen

Jeg tager kun imod mobilepay & kontanter i salonen :-) Shop online og afhent i salonen.

Hårfarvning imens du har hair extensions påsat


Hårfarvning inden påsætning?
Jeg vil anbefale at vente et par hårvaske, før du får påsat hair extensions, efter en hårfarvning. De mørke farver må gerne få lov til at falme en anelse, før vi begynder og matche med hair extensions. Er dit hår blevet lysnet kan du sagtens få hår påsat med det samme. Det er hovedsageligt hårfarvning med mørkere farver, hvor det er en god ide at vente lidt.

Lysning af bund med extensions påsat
Det kan lade sig gøre, og nogle frisører vil også udføre arbejdet. Vær meget opmærksom på, at begrænse omfanget til øverst på hovedet og nakkehårene. Jeg vil fraråde at lysne imellem dine extensions. Lysningen må på intet tidspunkt komme i kontakt med dine hair extensions. Håret udtørrer øjeblikkeligt og kan filtre voldsomt! Vil du være ekstra påpasselig er det en god ide, at påføre noget billigt balsam/hårkur på dine hair extensions, så lysningen ikke risikerer at ødelægge dine hair extensions.

Farvning med mørk farve, med extensions påsat
Hvis du kan have en nyfarvet udgroning inden din påsætning, vil det klart være bedst. Når du får brug for at farve din udgroning, så vil jeg sige: Bare gør det! Sørg for at holde hårfarven væk fra dine hair extensions, da hårfarver kan indeholde kemikalier eller ingredienser, som renser håret så voldsomt, at det vil blive ødelagt. Så brug samme trick som med lysning: kom en billig balsam/hårkur i dine hair extensions, og påfør derefter hårfarven.

Frisk falmet brun farve op uden skade
Jeg vil klart anbefale brug af farvebomber, f.eks. Direct Color fra Milk_shake. Farvebomberne er skånsomme og giver rigtig god pleje til håret. Du kan bruge dem både i dit eget hår, men også meget gerne i dine hair extensions.







Ego • Borgergade 23 • 9000 Aalborg
Alle tider skal bookes online her • CVR: 34 71 63 31
Se kontaktinformation & information om parkering her